Søndag 15. december 2024
Tag familien med på en hyggelig veterantogstur i det julepyntede tog
Nyd den ægte julestemning mens toget kører forbi Åmosen.
Undervejs i toget får vi besøg af julemanden, der uddeler godter, og så er der mulighed for at deltage i konkurrence og julelege for alle børn og barnlige sjæle.
Når vi stopper på perronen i Gørlev, skal vi opleve ægte julestemning: Julemanden og børnene tænder juletræerne og vi danser om det store juletræ. Der er julelys og mulighed for at købe gløgg, æbleskiver og varm kakao, der kan nydes under halvtaget.
Turen varer ca. 1½ time og begynder ved Høng station. Toget kører forbi Åmosen til Gørlev og – efter et ophold - tilbage til Høng.