Artikler

2021

Lokale motorfolk tog på tur i sommerlandet, 02-08-2021
Efter Madam Blå's Tog, 24-08-2021

Tekst og fotos: Ole-Chr. Munk Plum, 24/8-2021

Lørdag eftermiddag (21/8-2021, red.) var der premiere på Madam Blå’s tog hos Vestsjællands Veterantog, og gæsterne fik sig en unik oplevelse sammen med togets personale og frivillige aktører, der skabte en 1950’er stemning omkring togturen.

 

Dagen startede med, at alle aktører og personale på toget blev instrueret i de forskellige roller. Bordene i cafévognen var dækket op.

Da toget var kørt til perron, ankom gæsterne, der fik billet og anvist plads i toget. Rejsegods, kufferter m.m. blev læsset ind i pakvognen af stationens portør, og snart var det tid til afgang.

 

På turen til Gørlev fik den ene halvdel af passagererne serveret eftermiddagskaffen med boller i cafévognen, og de andre passagerer fik serveret Raw Cider i en anden vogn, som derfor blev nævnt ”boblevognen”. På hjemturen byttede de to grupper plads. Både bagværk og Cider kom fra lokale leverandører.

 

Undervejs standsede toget bl.a. ved Bøstrup å. Lars og Ole-Chr. fortalte om landskabet omkring Bøstrup å og Hallenslev Hede, om Gørlev Sukkerfabrik og resterne af de tidligere slambassiner samt om Værslevbanen og naturligvis om Vestsjællands Veterantog.

 

Under opholdet i Gørlev fik DSB K 564 vand fra den gamle vandkran, og passagererne blev underholdt bl.a. med 1950’er musik og sange fra den medbragte rejsegrammofon. For turens ældste passager, næsten 91 år, samt for andre dukkede minderne op fra gamle dage, og der blev snakket om den svundne tid, hvor det var ”Richs, der driks, men Danmarks, der dur”.

 

"Tante Blå, Tante Grøn og Tante Lille", frivillige aktører fra Oplevelsescenter Nyvang, benyttede lejligheden til at få en "Veterantogs øl" med hjem.

 

Vores herlige tog blev foreviget i det pragtfulde sommervejr, og serveringspersonalet fra café-vognen kunne slappe lidt af på den åbne endeperron.

 

Efter næsten tre timer var toget tilbage i Høng. Passagerer og personale, skiftede fra scenen i 1950’erne tilbage til nutiden.

 

Vestsjællands Veterantog gentager helt sikkert Madam Blå’s tog i sommeren 2022. Så kan du evt. være med som personale på toget, aktør eller som en velkommen gæst.

 

Billede 1 for dette indhold
Billede 2 for dette indhold
Billede 3 for dette indhold
Billede 4 for dette indhold
Billede 5 for dette indhold
Billede 6 for dette indhold
Billede 7 for dette indhold
Billede 8 for dette indhold
Billede 9 for dette indhold
Billede 10 for dette indhold
Billede 11 for dette indhold
Billede 12 for dette indhold
Billede 13 for dette indhold
Billede 14 for dette indhold
Billede 15 for dette indhold
AFLYSTNING, 17-12-2021

På grund af coronasituationen er Julemandens tog søndag den 19/12 aflyst!

Kunder, der har købt billet online til søndag den 19/12 har fået direkte besked pr. mail.

Glædelig jul og godt nytår, 19-12-2021
19. december 2021

Vestsjællands Veterantog ønsker alle

en rigtig glædelig jul

og et godt nytår.

 

 

Vi ses igen i 2022.

 

TV Øst var med på Julemandens tog lørdag den 11. december 2021.

2020

Covid-19 ændrer drømmerejsen, 14-05-2020
14. maj 2020

 

Sommerkørsler til halv pris, 26-06-2020
26. juni 2020

Vestsjællands Veterantog kan i sommeren 2020 glæde passagerer med at billetter sælges til halv pris når man kører med Dit Veterantog.

Regeringens "Sommerpakke" til fremme af kulturliv betyder, at vi får tilskud til at køre veterantog i skolernes sommerferie, dvs. kørslerne 5/7, 12/7, 19/7, 26/7 og 2/8.

Se køreplanen på www.dit-veterantog.dk

Spred gerne dette rygte, så vi kan få toget fyldt op til det tilladte antal passagerer.

Bemærk at der trods alt er begrænset plads i de tre vogne, når der skal holdes én meters afstand til andre passagerer.

Kom i god tid, hvis du vil med toget og følg togpersonalets anvisninger om billettering og siddeplads i toget.

På grund af Covid-19 er vi ekstra påpasselige med at holde afstand og at bruge håndsprit og afvaskning. Der vil derfor på disse ture ikke være adgang til førerrummet i triangelmotorvognene.

2018

Nyt fra Vestsjællands Veterantog, 03-01-2018
Damplokomotivet OHJ 38, 20-04-2018
20. april 2018

Damplokomotivet OHJ 38 er atter køreklar

Søndag den 29. april 2018 præsenterede Vestsjællands Veterantog damplokomotivet OHJ 38 på en tur på Høng-Tølløse banen efter 14 års revision. Lokomotivet blev bygget af Henschel i Tyskland i 1917 til Sydfynske Jernbaner, SFJ nr. 33..

I 1949 kom lokomotivet til Danske Statsbaner, DF 130, og i 1960 solgtes det til Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane. Da denne bane lukkede i 1968, blev lokomotivet købt af Odsherreds Jernbane og sat i stand som OHJ 38 primært til brug ved snerydning.

OHJ 38 blev brugt til snerydning i flere omgange, og i 1979 blev lokomotivet landskendt for snerydning på Høng-Tølløse Jernbane, hvor OHJ 38 endte med at vælte i snedriverne mellem Ruds Vedby og Kulby.

I 1981 overtog Dansk Jernbane-Klub OHJ 38 for eftertiden, og det var i drift ved Vestsjællands Veterantog frem til 1989, hvor lokomotivet blev hensat for revision.

I 2003 indgik Asnæsværket og Vestsjællands Veterantog aftale om, at OHJ 38 kunne blive revideret på Asnæsværket med folk fra værkets pensionistklub. Efter 14 års arbejde, hvor OHJ 38 har været adskilt til mindste del, er lokomotivet igen køreklart og godkendt til kørsel af Trafikstyrelsen.

Som en forsmag på de kommende kørsler med OHJ 38, blev lokomotivet præsenteret søndag den 29. april. Der kørtes Høng-Slagelse-Tølløse og retur til Høng med stop ved alle stationer.

OHJ 38 – historien om et lokomotiv

OHJ 38 har sin helt unikke historie, og i forbindelse med præsentationen udgav Dansk Jernbane-Klub bogen ”OHJ 38 – historien om et lokomotiv”. Den er skrevet af Peter Jørgensen, Ole-Chr. M. Plum og Lars Viinholt Nielsen. Bogen er en hyldest til ’38’-holdet på Asnæsværket for indsatsen med at revidere lokomotivet, men også historien om et lokomotiv, der er en levende del af dansk industri, trafik- og ikke mindst kulturhistorie.

Billede 1 for dette indhold
Billede 2 for dette indhold
Ny billedserie, 23-10-2018

Der er lavet en ny oversigt over billeder fra Dit veterantog / VSVT.

Billedserien kan ses ved at klikke på "Billeder" i menuen under "Om os".

2016

Generalforsamling 2016, 01-03-2016
1. marts 2016

2013

Generalforsamlinger 2013, 01-03-2013
1. marts 2013

Hermed indkaldes der til generalforsamlinger i
Vestsjællands Veterantog og Støtteforeningen for Vestsjællands Veterantog.

Støtteforeningen for vestsjællands Veterantog søndag d. 17 marts 2013 kl. 12,30

Med følgende dagsorden.
1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Formandens beretning.
4. Forelæggelse af det reviderede regnskab.
5. Behandling af indkomne forslag.
6. Valg til bestyrelsen, supleant, revisor og revisorsuppleant.
7. Eventuelt.

Vestsjællands Veterantog søndag d. 17 marts 2013 kl. 14.00

Med følgende dagsorden.
1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Beretning om VSVTs virksomhed i 2012 og oplysninger om planerne for 2013.
4. Godkendelse af det reviderede regnskab 2012 og budget for 2013.
5. Behandling af indkomne forslag.
6. Valg til bestyrelsen, supleant, revisor og revisorsuppleant.
7. Eventuelt.

Forslag til optagelse under pkt. 5 skal være formanden i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen.
Generalforsamlingerne afholdes i klubhuset Jernbanevej 10 4270 Høng.
Der vil blive serveret kaffe med brød m.v.
Handelsafdelingen vil være tilstede.

2012

Generalforsamling 2012, 25-03-2012
25. marts 2012

Generalforsamling i



Støtteforeningen for Vestsjællands Veterantog

Søndag d. 25. marts 2012 kl. 12.30

Dagsorden.

1. Valg af dirigent.

2. Valg af referant.

3. Formandens beretning.

4. Forelæggelse af det reviderede regnskab.

5. Behandling af indkomne forslag.

6. Valg til bestyrelsen, supleant, revisor og revisorsuppleant.

7. Eventuelt.


Generalforsamling i


Vestsjællands Veterantog

Søndag d. 25. marts 2012 kl. 14.00

Dagsorden

1. Valg af dirigent

2. Valg af referent

3. Beretning om VSVT i det forløbne år og oplysning om planer for det kommende år

4. Godkendelse af det reviderede regnskab.

5. Behandling af indkomne forslag

6. Valg til betyrelsen, supleant, revisor og revisorsupleant.

7. Eventuelt



Generalforsamlingerne afholdes i Ringsted Kulturhus, Søgade 3 4100 Ringsted.

Der vil blive serveret kaffe med brød m.v.

Handelsafdelingen vil være tilstede.

Jernbanemøder i efteråret 2012, 01-10-2012
1. oktober 2012

Jernbanemøder i efteråret 2012:

Onsdag 3. oktober kl 19.00:
Robert Fischer kommer og fortæller om jernbanrejser i Yorkshire og Skotland.

Onsdag 7. november kl. 19.00:
Peer Kurland viser og fortæller om årets gang på jernbanerne.
Peer vil også vise en del billeder fra Skælskørbanen.

Onsdag 5. december kl.19.00:
John Wilcke viser billeder m.v. fra sin store samling af jernbanefotos.
Samme aften holder vi, traditionen tro, årets juleafslutning.

Alle møder holdes i
Ringsted Kulturhus
Søgade 3
4100 Ringsted.

Det koster 30,- kr. at deltage i møderne, de dækker også forplejning.
Ved alle møder vil Skælskørbanens salgsafdeling være tilstede.
Vi håber på stort fremmøde, hvor alle er velkomne.

Søndag 7. oktober: Jernbanesamler marked i Valby Kulturhus, Toftegårds Plads Valby.
Handelsafdelingen vil være tilstede.

Søndag 21 oktober: VSVT udstiller i Tømmeruphallen v/Kalundborg,
det er Kalundborg Modeljernbaneklub der afholder deres store byttedag.
Handelsafdelingen vil være tilstede.
 

2011

En gammel drøm går i opfyldelse: VSVTs vognhal, 16-03-2011
En gammel drøm er ved at gå i opfyldelse   Vestsjællands Veterantog bygger vognhal i Høng
Juni 2011
Spor 2 lagt i voghallen.
Her i starten af juni, er arbejdsholdet nået så langt med sporarbejdet, at spor 2 i vognhallen er lagt. Arbejdet har taget ca 3 uger. Der mangler stadigvæk at blive fyldt en del ballast i sporet og sporet skal rettes op.

Spor 2 i vognhallen

Maj 2011
Hallen er bygget færdig og sporlægningen begyndt.

Er der nogle som har lyst til at hjælpe til med sporlægningen,
er de velkomne til at kontakte Vestsjællands Veterantog på

Vognhallen med porte 12. maj 2011

April 2011
Byggeriet er forløbet som byggefirmaet lovede, så i ugen op til påsken blev selve hallen monteret færdig. Der mangler nu kun færdiggørelse og montering af de 4 porte. Dette forventes at ske i ugen efter på påske og så er byggefirmaet færdig.
Rammerne til portene kan ses til venstre i billedet inde fra hallen. VSVT`s baneafdeling skal så i gang med at lægge spor 2 og 3 i hallen. Mens arbejdet foregår, kan det følges under Nyt fra arbejdsholdene.
14. april mangler kun portene
og taget på nordsiden.
Et kig ind i hallen 21. april. Montering af åse og lægter 29. marts. Selve hallen er færdig 21. april
så kun portene mangler.

Onsdag 16/3 2011
begyndte den egentlige opførelse af vognhallen i Høng.

Forud er gået mange år med drømmerier og løse planer.

I sommeren 2008 købte Vestsjællands Veterantog så et areal på Høng station, hvor det var muligt at opfører en vognhal og planlægningen blev mere konkret.
Sporarealet blev forberedt af VSVT`s egne folk med et dobbeltsporskifte fra København (se "Nyt fra arbejdsholdene, september 2009") og ved indvinding af sporrammer fra forskellige steder på Sjælland (se "Nyt fra arbejdsholdene, juni 2008).
Kommunen gennemførte i mellemtiden en nabohøring og gav derefter byggetilladelse.

Bue nr 18 er ved at blive monteret

Byggepladsen

Find planerer terrænet bag vognhallen
med Ådsel 2

Hjørnefundament med påsvejset beslag
til bue nr 23
Byggeriet begyndte 16/3 2011 kl 07.00 og kl 16 samme dag var 19 af i alt 23 buer rejst på pladsen i Høng. Billederne er taget mellem 15.15 og 15.45.
Byggefirmaet har lovet hallen færdig i løbet af 4-6 uger.

Finansieringen har været et kapitel for sig. Der er søgt midler i mange fonde, og fra Augustinus-fonden er modtaget et beløb. Det donerede beløb dækker kun en mindre del af den samlede udgift til vognhallen. Punktfundamenterne kunne dog støbes i december 2010.

    Hallen bliver 92 meter lang og 16 meter bred, så der er plads til 3 spor i hallen.

Når halbyggeriet er færdigt, skal VSVT`s baneafdeling lægge sporrammerne til spor 2 og 3 i hallen. Spor 1 eksisterer allerede og går igennem hallen med port i begge ender. Dvs at lokomotivet kan trække vognene ind på plads og omløbe stammen i sporet langs hallen

Skematisk sporplan for vognhallen. Området er beliggende syd for stationsbygningen,
på østsiden af sporet mod Slagelse.

 

Foto: Lars B. Christiansen       © Vestsjællands Veterantog
Åbent hus - plakat, 20-05-2011
20. maj 2011
Åbent hus - indbydelse, 22-10-2011
22. oktober 2011
Indvielse af vognhal, 22-10-2011
22. oktober 2011

2010

Fusionen mellem SSB og VSVT, 01-03-2010
1. marts 2010
Fusion mellem SSB og VSVT

I efteråret 2009 har der været travlhed for, at bevare strækningen Næstved-Slagelse og Dalmose-Skælskør til Veteranbane. Skov og Naturstyrelsen overtog de 2 nævnte strækninger fra Banedanmark, og i denne forbindelse gav Nordea fonden flere millioner til, at etablere naturstier på de nævnte strækninger. De 2 kommuner Slagelse og Næstved bakkede projektet op.

Skælskørbanen (SSB) kørte veterantog mellem Skælskør og Tjæreby. SSB har tidligere kørt på de 2 strækninger. SSB har haft forhandlinger med Slagelse kommune samt Skov og Naturstyrelsen. Da disse forhandlinger ikke førte til muligheder for, at køre på nogle af strækningerne blev det besluttet, at indkalde til ekstraordinær generalforsamling for, at beslutte hvad man nu skulle gøre. SSB har haft forhandlinger med Østsjællands Veterantog i Køge og VSVT i efteråret. Der har været en del presseomtale i lokale aviser om hvor SSBs fremtid lå. VSVT har overfor pressen sagt, at beslutningen om hvad der skulle ske lå hos SSBs medlemmer.

SSB havde ekstra ordinær generalforsamling den 28. november 2009, hvor der var fremmødt 23 medlemmer. Stemmeafgivningen var følgende 2 blanke og 21 for at fusionere med VSVT. Vi er glade for, at denne afstemning var så tydelig, at man ønskede at fusionere med VSVT.

De 2 bestyrelser har holdt møder bla.a om hvordan vi får integreret medlemmerne i VSVT og vi har derfor planlagt dialogmøde onsdag 25 februar 2010 kl. 19.30 Søgade3 4100 Ringsted . .

SSBs har ca. 110 medlemmer der vil blive tilbudt medlemskab af DJK. De vil også få mulighed for at blive medlem af støtteforeningen. SSB fortsætter til deres generalforsamling i marts, hvor de nedlægger foreningen. VSVT har også generalforsamling i marts, og vi har derfor valgt, at holde den samme sted som SSB. SSB afholder deres generalforsamling først hvorefter SSB medlemmer kan deltage i VSVTs, hvis de ønsker at være medlem her. DJK har været repræsenteret ved det sidste møde med bestyrelserne.

SSB har en aktiv gruppe der har vedligeholdt SSBs sporanlæg med diverse værktøjer, så det vil derfor styrke vores baneafdeling at få tilført ressourcer i vedligeholdelse af Høng-Gørlev sporet.

SSB har endvidere en skare af medlemmer der kan indgå i vores organisation med ideer og arbejdskraft så vi fællesskab kan få opfyldt mange af vore planer. Her tænker jeg især på stationsmiljø i Gørlev. Genoplivning af klubblad, istandsættelse af kørende enheder samt administrative opgaver.

SSB råder over et Y-tog, en Triangel vogn og et par troljer der er i revision. Derudover er der diverse andet materiel, der ikke er i revision. SSB og VSVTs bestyrelser samt DJK vil i fællesskab beslutte hvilke enheder der skal til Høng og hvad der skal opbevares af DJK samt hvad der skal skrottes.

2009

Åben remise i Høng, 09-05-2009
9. maj 2009

Åben remise i Høng

Mange kom forbi remisen i Høng 9. maj 2009, hvor VSVT holdt "Åben remise".
Siden fulgte to særkørsler med konfirmander.

Det blev en lørdag på skinner i mere end en forstand, da VSVT lørdag den 9. maj havde inviteret til "Åben remise" i Høng. Alle døre var åbne, der var fyret op i K 564 og klubbens medlemmer svarede på stort og småt fra de mange fremmødte interesserede.

Det lokale dagblad, Kalundborg Folkeblad, bragte mandag den 11. maj 2009en glimrende artikel med rigtig gode fotos af bladets fotograf Per Christensen, hvor lokalredaktør Christian Winnem i teksten blandt andet konstaterer:
"Deres største ønske er at få bygget (vogn)hallen på arealet ovre ved stationen, som er købt og venter på kommunal byggetilladelse. Millionerne, det vil koste, arbejdes der på at skaffe, og håbet er, at byggeriet kan starte i 2010. At få materiellet under tag vil være et stort plus for vedligeholdelsen af de skrøbelige, gamle vogne".
Efter den succesfulde åbent-hus dag kørte togvennerne i Høng to særtog for konfirmander der begge er togentusiaster og næste generation til videreførelse af arbejdet med det gamle materiale.

           

 

 

Skrevet af: 

Niels Plaschke

2008

Flytning af OHJ 24 fra Nykøbing Sj. til Høng, 26-01-2008
26. januar 2008

Vestsjællands Veterantog har transporteret diesellokomotivet OHJ 24 fra Nykøbing Sj. til Høng

 


OHJ 24 og VL My 105 i Nykøbing Sj
ved siden af VL 2029

Ved en brand i remisen i Nykøbing Sj den 6. februar 2005 blev diesellokomotivet OHJ 24 stærkt beskadiget. Efterfølgende købte Vestsjællands Veterantog/DJK OHJ 24, der er bygget af Frichs A/S i 1952, af Vestsjællands Lokalbaner.

Gennem det sidste par år har en gruppe medlemmer af DJK arbejdet med atter at få diesellokomotivet køreklart. Arbejdet er foregået i den del af remisen i Nykøbing Sj., der ikke var blevet beskadiget ved branden.

Vognkassen er blevet slebet ned og efterfølgende rustbeskyttet.

Vestsjællands Veterantog har haft pladsen til OHJ 24 i Nykøbing Sj. på "lånt tid", og nu vil VL inden for kort tid nedrive den faldefærdige remise.

Lørdag den 26. januar er OHJ 24 derfor transporteret fra Nykøbing Sj. til VSVT i Høng med VL MY 105 som trækkraft.

Tidligt lørdag morgen blev OHJ 24 trukket ud af remisen i Nykøbing Sj., og snart startede køreturen mod Høng i regn og blæst. Omkring kl. 12 nåede materieltoget til Høng.

Inden VL MY 105 returnerede til Holbæk, blev damplokomotivet ØSJS nr. 6 flyttet fra remiseområdet til læssesporene i den sydlige ende af Høng station. OHJ 24 er også placeret på læssesporene indtil videre, da der ikke er plads til den ved remiseområdet på grund af revision af vogne, bl.a. løftning for eftersyn af hjul og lejer. Når disse arbejder er afsluttet vil OHJ 24 blive flyttet til VSVT's remiseområde.


ØSJS 6 og OHJ 24 rangeres på
plads i Høng

 

 

Skrevet af: 

Ole-Chr. Munk Plum

Foto:: 

Ole-Chr. Munk Plum
Baneformanden, 01-02-2008
1. februar 2008
  Jan Erik Johansson

  Baneformanden fra Gørlev

Februar 2008

Hvis Jan Erik Johansson fra Gørlev var et damplokomotiv, ville han uden mindste tvivl være en lille stærk maskine med enorm trækkraft. Klar til opgaver af alle slags, fra de mest beskidte med sod og snavs, til kongelig kørsel med rød løber.
En tilfældighed betød, at Jan Erik Johansson for blot nogle få år siden, blev opmærksom på, at der gik en lille flok farverige mennesker og rodede med veterantog i den gamle Høng-Tølløse Jernbane-remise i Høng.

Jan Erik faldt hurtigt ind i den kammeratlige tone, den særlige jernbanejargon og interessen for at vedligeholde og istandsætte det gamle damplokomotiv DSB K 564 og vognene hos Vestsjællands Veterantog (VSVT). Hænderne var skruet rigtigt på og de ugentlige arbejdsdage, tirsdag aften og lørdag, blev hurtigt til meget mere.
Men Jan Erik Johansson kan meget andet, end de møgbeskidte opgaver med at spule kedlen ud og tømme maskinen for slagger. Han kan springe ind som togbetjent i hvid skjorte og uniform, for at klippe billetter. Er ved at uddanne sig som skovlende og svedende fyrbøder på maskinen. Tillige ansvarlig for det administrative omkring indkaldelse af det nødvendige personale, så toget kan køre.
       
Som bestyrelsesmedlem i VSVT, tog han i 2006 initiativ til stiftelse af Støtteforeningen for Vestsjællands Veterantog, satte sig på formandsposten, og har siden arbejdet ihærdigt med at skaffe flere interesserede til arbejdet med veterantoget.
Blandt initiativerne er opfordringen til beboerne i Gørlev og omegn, om at komme og medvirke til klargøringen af sporet mod Høng, så Gørlev igen kan få damptoget til byen. I den anledning er Jan Erik blevet udnævnt til Baneformand med ansvar for strækningen, som der er ikke kørt på, siden han blev viet med Jette foran lokomotivet i sommeren 2006. Et andet initiativ er forberedelser til en "Åbent Hus Dag", når foråret kommer til Høng.

Jan Erik, der tjener til føden på skiltevirksomheden G.P. Serigrafi i Gørlev, knap 20 meter fra bopælen, har et ganske særligt talent, som alle foreninger, der bygger på frivillig ulønnet arbejdskraft, må misunde Vestsjællands Veterantog. Han går lige og ubesværet i folk med et skævt smil og en ildhu, der skaber de mest utrolige kontakter, til fordel for en vestsjællandsk turistattraktion, der byder på levende og ægte oplevelser for hele familien.
Når Jan Erik en sjælden gang holder rigtig fri, pusler han omkring en af sine seks-syv volvoer. Mest en stor sorte Volvo 740. Den kører som smurt.

Skrevet af: 

Niels Plaschke

Foto:: 

Lars B. Christiansen
Kalundborgs borgmester æresmedlem, 01-02-2008
1. februar 2008
Februar 2008

Kalundborgs borgmester æresmedlem

Kalundborg kommune har købt sporet Høng – Gørlev februar 2008

Borgmester Tommy Dinesen inviteres med på lokomotivet, når Vestsjællands Veterantog kører første tur til Gørlev, men inden er der brug for alle lokale kræfter, hvis damptoget skal tilbage på sporet inden turistsæsonen

   

- Vi har med interesse læst, at Tommy Dinesen overvejer en fremtid som fyrbøder i Vestsjællands Veterantog og det vil vi gerne kvittere for. Støtteforeningen vil derfor udnævne Dinesen til æresmedlem og tilbyde ham en plads på lokomotivet, når vi kører den første tur til Gørlev, siger Jan-Erik Johanson, formand i Støtteforeningen for Vestsjællands Veterantog.

    Med en klingende enkrone på bordet, besluttede Kalundborg Kommune på sit møde torsdag, at købe jernbanesporet fra Høng til Gørlev. Det betyder, at Vestsjællands Veterantog kan genoptage kørslen med damplokomotivet til Gørlev. Forhåbentlig allerede til sommer.
    Vestsjællands Veterantog har ikke kørt fra Høng til Gørlev i halvandet år og i mellemtiden er naturen gået sin gang. Før myndighederne kan godkende strækningen, så det er forsvarligt at køre, skal sporet være i orden. Sveller og jernbanespor skal ryddes for græs og grus, så ballasten bliver synlig. Træer og buske langs banen skal beskæres, så toget kan passere uden at ramme bevoksning. Området ved Gørlev Station skal gøres mere indbydende.
         

    - Som lokale ildsjæle, der blot syntes det er sjovt at arbejde med det gamle tog og skabe en levende turistattraktion, har Vestsjællands Veterantog derfor rigtig meget brug for opbakning fra byen og dens opland, siger Jan-Erik Johanson, der selv bor i Gørlev.
    Arbejdsholdet i Høng har masser at se til med vedligehold og istandsættelse af lokomotivet og vognene inden sommerens kørsler. Klargøringen af sporet vil kræve mange flere frivillige hænder, hvis der skal køres i den kommende turistsæson.
    - Derfor vil vi i den allernærmeste fremtid husstandsomdele en opfordring fra Støtteforeningen for Vestsjællands Veterantog i Gørlev og omegn, med en opfordring til lokalbefolkningen om at komme ned til stationen den 8. marts 2008 kl. ni og give os en hånd med at få damptoget tilbage på sporet til Gørlev, siger Jan-Erik Johanson.

Skrevet af: 

Niels Plaschke

Foto:: 

Kalundborg Kommune
Der er langt til Høng, 01-03-2008
Marts 2008

Der er langt til Høng

Banebisser i alle aldre gik svedende til den, da Vestsjællands Veterantog lørdag den 8. marts 2008, havde bedt om hjælp til rydningen af arealet ved Gørlev Station, så damplokomotivet K 564 kan komme tilbage til byen med turister og landliggere.

- Jan-Erik kan tale en ko ud af en kløvermark. Per Andersen, der er fra Kirke Helsinge, har for en kort stund standset sin minigraver og ser ud over arealet ved den gamle Gørlev Station. Solen skinner ned fra en kølig blå himmel, men de godt 20 personer omkring maskinen fra Per´s entreprenørfirma, fryser ikke. Tværtimod.

 

Sporet graves frit i Gørlev

 

Gravemaskinen arbejder med
Gørlev station i baggrunden

 

Tid til lille pause sidst på dagen

 
        De sveder næsedryppende, mens de skovler, hugger og graver græstørv væk fra sporarealet. Nu skal damptoget tilbage til Gørlev. Og helst i år.
    - Herude, er vi rigtig gode til at hjælpe hinanden. I dag hjælper jeg Jan-Erik med hans interesse, veterantog, en anden dag hjælper han mig. Sådan er det, siger Per Andersen tørt, og slår en bred latter op.
    Lidt længere henne af sporet er Erling Vognsen i fuld gang med skovl og trillebør. Erling, der bor i Mullerup, er medlem af Dansk Jernbane-Klub, som Vestsjællands Veterantog er en underafdeling af.
    - Jeg er ikke en af de aktive i remisen i Høng, men jeg er her, fordi jeg har et særligt forhold til banen. Som knægt boede jeg lidt nord for Gørlev, hvor banen løb gennem vores baghave. Interessen udviklede sig og ja - derfor er jeg her i dag. Damptoget tilbage til Gørlev vil betyde meget for turismen, egnen og byen, siger Erling Vognsen, mens han tager sig et velfortjent hvil.
    På den anden side af sporet læner Martin Strøm, Vagn Hansen og Lone Hansen, alle fra Gørlev, sig for en kort stund også op af skovlene, mens de nøgternt konstaterer: Der er langt til Høng. Et stykke borte står Lars Christiansen, aktiv i Vestsjællands Veterantog, blandt andet som lokomotivfører på foreningens dampmaskine K 564. Ved hans side står sønnen Tobias på 3 år, der med sin lille røde plastikskovl yder sit bidrag.
    - Græsset har dækket svellerne, så de ligger og rådner væk i fugten. Nu rydder vi det, så de kan blive synlige, tørre, og alle bolte og nitter, der holder skinnerne sammen, kan blive klar til inspektion.
    Ved et af sporskiftene, som kun håndkraft kan rydde, arbejder Ole-Chr. Munk Plum med en skovl og en trillebør. Han er på det nærmeste vokset op med jernbanerne på Vestsjælland, som han har skrevet flere bøger om. Blandt andet jubilæumsbogen for Høng-Tølløse Banen:
    - Jeg håber, det kan lade sig gøre, at få strækningen mod Høng klar. Kørslerne til Gørlev har virkelig været et stort plus for veterantoget. Landliggere og turister er myldret til. Det har skabt liv på egnen og det vil vi gerne være med til at videreudvikle, siger Ole Plum.
    Veterantogets egen baneformand, Jan-Erik Johansson, Gørlev, har en travl lørdag. Projektet skal helst køre på skinner, så toget kan komme tilbage på sporet. Der skal ikke kun fjernes græstørv ved Gørlev Station, men også ryddes buske og træer hele vejen til Høng, så toget kan passere uden problemer. Det er en meget stor opgave, som kommunen har sat fart i, da den købte strækningen for en krone.
    - Jeg er dybt imponeret over engagementet og håber vi når det, inden det bliver køresæson i juli. Der er ingen garanti. Hvis det ikke lykkes, kan vi heldigvis køre på videre fra Høng på Vestsjælland Lokalbaners strækning til Dianalund - som i sommeren 2007. Men jeg håber virkelig, at vi kan nå at få toget tilbage til min by - Gørlev - allerede i år, siger Jan-Erik Johansson, der også er i fuld gang med at arrangere Åbent Hus i remisen i Høng den 17. Maj 2008.

 

Skrevet af: 

Niels Plaschke

Foto:: 

Ole-Chr. Munk Plum
Fra Gjørlev til Gørlev, 01-03-2008
1. marts 2008
Marts 2008

Fra Gjørlev til Gørlev

Gørlev Station var oprindelig et knudepunkt for især godstrafikken på Vestsjælland,
hvor Sukkerfabrikken havde et 100 kilometer langt smalsporet roebane-net mod nord og syd
samt til Mullerup havn ved Store Bælt

Gørlev station ligger knap halvvejs på den 33 kilometer lange DSB-strækning Slagelse-Værslev, indviet 1898, som forbindelse til Nordvestbanen Roskilde-Kalundborg. Stationsbygningen, i røde mursten og oprindeligt med sort skifertag, er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wench og opført af lokale håndværksmestre.

    1912 åbnede sukkerfabrikken "Vestsjælland" i Gørlev, og fik fra sporarealet ved stationen, privat sidespor til fabriksområdet. Et sporareal, der siden blev udvidet flere gange. Frem til 1959, havde sukkerfabrikken, der i 1934 blev overtaget af De Danske Sukkerfabrikken, et vidtforgrenet roebane-net, over 100 km, ufattelig langt ud på Vestsjælland mod nord og syd, og til Mullerup Havn ved Store Bælt.
    Også Helsinge-Gørlev Foderstoffabrik, havde privat sidespor fra banearealet ved stationen, der indtil 1931 havde betegnelsen Gjørlev.
    Fra starten af 50´erne fik strækningen stigende konkurrence fra DSB's egne rutebiler Kalundborg-Slagelse. Passagertal og antal afgange faldt støt og roligt frem mod 1971, hvor persontrafikken Slagelse-Værslev blev indstillet. Selve sporene, på den 15,8 km. lange strækning fra Gørlev til Værslev, blev først fjernet i 1992, og en del af den er siden omdannet til cykel- og vandresti mod Kalundborg.
    Godstogskørslen fra Slagelse over Høng, til sukkerfabrikken i Gørlev, blev opretholdt frem til 1994, hvor De Danske Sukkerfabrikker endegyldigt flyttede transporten fra skinner til asfalt.
     

Sukkerbeholderne i Gørlev

 

 

Skrevet af: 

Niels Plaschke

Foto:: 

Lars B. Christiansen
Nyt indbrud i remisen, 25-04-2008
25. april 2008

Strømforsyningen til videoovervågningen afbrudt, remiserne, en togvogn og pakvognen gennemrodet, da hærværksmænd natten til fredag den 25. april brød ind hos Vestsjællands Veterantog.

- Vi har sgu ikke tid til det her, siger en ærgerlig Jens Leithoff, Vestsjællands Veterantog, der fredag den 25. april atter kunne konstatere indbrud i den gamle remise bag det tidligere Høng Rådhus.
Hærværksmændene er kommet ind i stenremisen gennem vinduet ved båndpudseren, efter at have fjernet fire ruder. Som noget af det første, er de gået efter videoovervågningen og de har muligvis haft forhåndsviden. Under alle omstændigheder, har de fundet og afbrudt strømforsyningen til videoovervågningen og er derefter fortsat med at rode rundt i skabe og skuffer med værktøj, uden tilsyneladende at stjæle noget.
Efter at have åbnet den store port, er tyvene fortsat mod Cu 4160, hvor gavlruden er sparket ind. Her har de smadret toiletruden og en af tyvene har også benyttet toilettet, da der, som kun Jens kan sige det: "Var tydelige spor af en soldat på svellerne under vognen."
Førstehjælpskassen fra togførerkupeen blev gennemrodet og forbindinger flået i stykker og et lille foto fra en af kupeerne flået ud af væggen.
- Herefter er hærværksmændene gået mod træ-remisen, hvor de har klippet hængelåsen op og taget sig tid til at drikke en pilsner. Sandkassen på tenderen er blevet åbnet og smøreklapperne på de to første akselkasser åbnet og midterste smørevæge taget ud.!! . Ja, forstå det, hvem der kan, siger en hovedrystende Jens Leithoff.

Endelig er tyvene gået til Eh 6762, har klippet låsen op og gennemrodet vognen og souvenirlageret. Efter optælling kan det konstateres, at der mangler en mulepose der så, måske, er det eneste udbytte indbrudstyvene har fået med sig.
Endelig blev brandøksen i Eh-vognen fjernet og senere brugt til at hugge i sidebeklædningen på Cu 4011. 
- Udenfor har de så moret sig med at tømme tre pulverslukkere og smidt værktøj alle vegne, siger Jens Leithoff, der omgående meldte hændelsen til landbetjenten, der kom til stede og optog rapport.
Også den lokale SSP medarbejder, Brian, dukkede op, ligesom verdenspressen kom til stede med blok og fotografiapparat, så indbruddet kunne omtales i avisen samme dag.

 

Skrevet af: 

Niels Plaschke
Åben Remise en succes, der gentages, 17-05-2008
17. maj 2008
17. maj 2008

Åben Remise en succes der gentages

Omkring 200, store som små, lagde 17. Maj 2008 vejen forbi Høng Remise,
da VSVT for første gang indbød til "Åbent Hus".

Under overskriften "Kom og mød de frivillige i Vestsjællands Veterantog", indbød VSVT lørdag den 17. maj 2008 mellem kl. 10 og 15:30, alle interesserede til at kigge forbi. Det blev en stor succes med 150-200 besøgende dagen igennem. De gode erfaringer betyder, at det er et arrangement der vil blive gentage næste år.

 

Damplokomotivet DSB K 564 i Høng

          De mange besøgende havde adgang til maskinen, hvor de kunne studere lokomotivførerens og fyrbøderens arbejdsplads, de gamle vogne og værkstederne. I cafevognen, Cu 4130, blev der budt på kaffe, the, kage, øl, vand, pølser og souvenirs. Blandt andet blev der solgt en hel del skinnestykker, som netop var færdigproduceret til den kommende sæson.
    Udendørs blev der præsenteret havebanetog og arbejdsholdene havde god tid til mange snakke om, hvorfor de frivillige i VSVT syntes det er sjovt at vedligeholde og køre med det 103 år gamle damptog.
 

Remisen i Høng

 

 

 

Skrevet af: 

Niels Plaschke

Foto:: 

Preben Madsen
Gratis togtur for børn og unge, 01-06-2008
Juni 2008

Gratis togtur for børn og unge

800 ungdommelige passagerer får 29. august 2008 lejlighed til at opleve et tidstypisk sidebanetog
fra midten af 50´erne, når VSVT kører dem til Gørlev og retur.

Som en del af samarbejdsaftalen mellem Vestsjællands Veterantog og Kalundborg Kommunes Kultur & Fritidsudvalg inviteres Børnehaver, Skoler, SFO'er og øvrige fritidsordninger m.v. for børn og unge fra hele Kalundborg Kommune til en gratis tur med Vestsjællands Veterantog.
 

VSVTs damptog på vej til Gørlev juli 2006
          Damptoget kører fredag den 29. august 2008 fra Høng til Gørlev og retur, med afgang fra Høng station kl. 9.00, kl. 11.00, kl. 13.00 & kl. 15.00. Hver tur varer omkring fem kvarter.
    På Gørlev Station vil det være muligt at kigge nærmere på det 103 år gamle damplokomotiv DSB K 564 og få en sludder med folkene bag veterantoget.
    - Vores fælles tanke bag kørslerne er bl.a., at de indgår i en eller anden form for undervisningstema eller forløb, afpasset de enkelte aldersklasser, siger Jan Bo Pedersen, VSVT.
    Togets fire rystevogne med åbne endeperroner har max. plads til 200 børn og unge pr. tur. Det vil derfor være nødvendigt at tilmelde sig til Kalundborg Kommune, Udviklingsstaben, der har sendt indbydelserne ud i god tid, sp pædagoger og lærere kan nå at preje sig ind på et tema for "udflugten".
 

Skrevet af: 

Niels Plaschke
Aftale om Gørlev-sporet på skinner, 06-06-2008
6. juni 2008

Aftale om Gørlev-sporet på skinner

Den endelige driftstilladelse og godkendelse af VSVT som infrastrukturbestyrer
på strækningen Høng-Gørlev er faldet på plads, og skødet underskrevet.


Banen til Gørlev går over Hallenslev hede


Efter mere end halvandet års ihærdigt arbejde, lykkedes det endelig. Den 6. juni 2008 var skødet på strækningen Høng-Gørlev officielt underskrevet. Samme dag modtog VSVT brev fra Trafikstyrelsen, der officielt godkendte VSVTs nye sikkerhedsorganisation med henblik på at kunne varetage drift og vedligehold af strækningen Høng - Gørlev. Samtidig blev der givet fornyet driftstilladelse til at drive såvel veterantogskørsel som infrastrukturforvaltning af strækningen Høng - Gørlev.
    Begivenheden fejres ved særkørsel med indbudte gæster den 21. juni, inden VSVT fra den 3. juli igen kan fylde toget med rejsende og atter sætte kursen mod Gørlev.
    Aftalen om brugsretten til jernbanestrækningen mellem Høng og Gørlev blev indgået mellem Kalundborg Kommune og Vestsjællands Veterantog allerede den 1. april.
    Dog med det forbehold, at der først måtte køres med det knap 72 tons tunge damplokomotiv efter Trafikstyrelsens sikkerhedsgodkendelser. Disse er nu på plads og med underskrivelsen af skødet, er der nu grønt signal til kørsel på strækningen.

Skrevet af: 

Niels Plaschke
Augustinusfonden støtter halbyggeri med 100.000 kr., 11-06-2008
11. juni 2008

Augustinus Fonden støtter halbyggeri med 100.000 kr

Realiseringen af en vognhal i Høng er kommet et skridt videre.

Med et tilsagn om støtte på 100.000 kr. fra Augustinus Fonden er planerne om opførelse af en vognhal i Høng kommet et skridt videre. Samtidig har VSVT tilsagn fra en privat person, der vil give en bonus på 10% af det indsamlede beløb, dog max. 100.000 kr.
    Vestsjællands Veterantog har selv 80.000 kr. til formålet. Samlet vil det skitserede "Projekt Vognhal" koste ca. 2.8 mio. kr.
    Vestsjællands Veterantog har for nylig købt et areal af Vestsjællands Lokalbaner syd for Høng Station, hvor vognhallen skal opføres.     Fra Viby Sj. har VSVT fået en del sporrammer fra sidesporene, og der er rigeligt til de spor, der skal være i vognhallen. Der mangler således kun to sporskifter for at have de nødvendige spormaterialer på lager.
          På arealet ved den kommende vognhal er der nu bygget en kulgård, så kullageret ikke skal ligge direkte på jorden. Det har givet problemer ved nogle kørsler, da det ikke kunne undgås at få både grus og sten med på tenderen, når kullene blev læsset.
    - Vi kan håbe, at flere af de fonde, vi sender ansøgninger til, vil sende tilsvarende positive tilbagemeldinger. Det kunne være herligt, hvis det rullende materiel kunne komme under tag, så det var muligt at arbejde året rundt, siger driftsbestyrer Jan Bo Pedersen, Vestsjællands Veterantog.

Skrevet af: 

Niels Plaschke
Australien fyrede op under årets første udflugtstog, 14-06-2008
14. juni 2008

Australier fyrede op under årets første udflugtstog

Erik Jensen, på ferie i sit fødeland, var med på maskinen, mens omkring 25 medlemmer
af Slagelse-logen "Det gyldne sværd" fik en anderledes oplevelse på deres årlige sommerudflugt.

Smilene var brede og håndtrykkene til personalet faste, da deltagerne i årets første udflugtstog med VSVT stod af i Slagelse lørdag den 14. juni kl. 21. Forud lå knap syv timers oplevelse med K 564 i front med retning mod Tølløse og retur.
    Vel hjemme ved remisen i Høng steg en lige så velfornøjet Erik Jensen ned af maskinen og takkede VSVT for en vidunderlig oplevelse.
    - Jeg holder ferie i Danmark og havde en drøm om at komme til at køre med en veteranbane, siger DJK-medlem Erik Jensen, der udvandrede til Australien i 1972.
    Interessen for jernbaner blev skabt i drengeårene, hvor det mest var modelbaner, der trak. Men interessen var med i bagagen til Australien, Melbourne, hvor den udviklede sig. I dag er Erik Jensen som pensioneret selvstændig aktiv i to museumsbaner.
    - Jeg udfører en del administrativt arbejde i Mornington Railway Preservation Society og som medlem af Geelong Steam Preservation Society, der driver The Bellerina Railway, hvor jeg fungerer som lokomotivfører. Både på diesel- og dampmaskiner, siger Erik Jensen.

Pastor emeritus og overkontrollør hos DSB
Også i togets cafevogn, hvor de knap 25 deltagere i logens sommerudflugt snakkede og hyggede sig, sad der en toginteresseret: Pastor Emeritus Knud Barslev, Korsør, der var initiativtager til årets sommerudflugt.
    - Jeg har en fortid i DSB, hvor jeg startede som trafikelev i 1947 i Jyderup. Siden steg jeg i graderne og havnede som overtrafikkontrollør i Sølvgade, hvor jeg var til 1980. Så fik jeg andre interesser, ler Knud Barslev, der ligeledes er medlem af Støtteforeningen for Vestsjællands Veterantog.
    - I dagens anledning har jeg taget en gammel signalstok med mig. Den bestak jeg mig til for to guldpilsnere, siger Knud Barslev, der under hjemturens stop i Dianalund og under middagen i cafevognen, hvor der var buffet fra et nærliggende cateringfirma, fortalte logebrødrene underholdende anekdoter om tiden i DSB.
    Tidligere sommerudflugter for logebrødrene og deres ledsagere, er især gået til kirker, herregårde og slægtsgårde, med efterfølgende spisning på en nærliggende kro. Men i år skulle det være anderledes, mente Knud Barslev. Og det blev det.

           

Erik Jensen

Jan-Erik og Lars

Herligt kammeratskab
Anderledes var det også for australske Erik Jensen, der efter fyraften kunne udveksle ideer med sine danske kolleger ved remisen i Høng.
    - I har det godt på veteranbanerne i Danmark. "Down under" er vi underlagt frygtelig mange restriktioner omkring kørsel, uddannelse med videre. Det er en herlig lille intim bane i har her og jeg kan tydeligt fornemme kammeratskabet er i top, sagde Erik Jensen.
    Samme fornemmelse havde medlemmerne af logen "Det Gyldne Sværd", der bestemt ikke ville udelukke, at de kom igen en anden gang.
    - Vi har haft en herlig og hyggelig dag med Vestsjællands Veterantog. Skal den gentages, skal vi bare starte nogle timer tidligere. Så kan vi invitere børnebørnene med, så kan de nå komme hjem inden sengetid., sagde Erik Barslev ved afskeden på Slagelse Station.

Du kan også leje dit eget veterantog.

Læs mere om Erik Jensens veteranklubber i Australien:
Mornington Railway
The Bellarine Railway

 

Skrevet af: 

Niels Plaschke
Fuld damp under sæson 2008 for VSVT, 03-07-2008
3. juli 2008

Fuld damp under sæson 2008 for VSVT

Torsdag den 3. juli var første ordinære driftsdag med tog mellem Slagelse og Gørlev.

I et pragtfuldt solskinsvejr kunne fyrbøder Jan Bo Pedersen og fyrbøderaspirant Jan Erik Johansson begynde opsmøringen af lokomotiv K 564 tidligt om morgenen.

Snart mødte også det øvrige personale. Billetter og byttepenge blev fordelt, og kl. 10.20 var der afgang med det første tog mod Gørlev. Dagens ture blev afviklet til tiden efter køreplanen med et rimeligt antal passagerer. Omkring kl. 17 blev toget at rangeret til VSVT's område ved de gamle HTJ-remiser på Høng station.

         
Dagens sidste tog fra Gørlev
under indkørsel til Høng station

Toget rangeres ind på VSVT's område.
Jens Leifhoff betjener sporskiftet

Togfører Henrik Brang Jensen
var på togets bageste vogn

Lokomotivfører Jørgen Abrahamsen
glæder sig til at holde fyraften

Skrevet af: 

Ole-Chr. Munk Plum

Foto:: 

Ole-Chr. Munk Plum
Atter pakvogn i veterantoget, 10-07-2008
10. Juli 2008

Torsdag den 10. juli 2008 er der atter pakvogn i veterantoget

Pakvognen DSB Eh 6762 har fået en omfattende undervogsnrevision.

Da Vestsjællands Veterantog startede sæsonen torsdag den 3. juli, måtte man undervære pakvogn Eh 6762 i toget., da det periodiske eftersyn endnu ikke var afsluttet.

I forbindelse med eftersynet har vognen fået monteret hjulsæt med nyafdrejede hjul. Endvidere er bremsetøjet blevet efterset, og der er moteret mange nye bolte og bøsninger.

          Lørdag den 5. juli kunne Jens Leithoff endelig dreje de sidste dele til Eh 6762's undervogn. Sidst på eftermiddagen blev vognen atter "sat på hjul" af Jens, Carl Otto, Sebastian og Bo. Lidt afsluttende montage udføres de næste dage, og torsdag den10. juli kan både passagerer og personale glæde sig over, at veterantoget atter har god plads til bl.a. barne- og klapvogne.

 

Jens i færd med at dreje en bøsning til
undervognen på Eh 6762

Mens Carl Otto og Bo sørger for
at sænke Eh-vognen, ser Jens efter,
at hjul og akselkasser kommer rigtig på

plads under fjedrene

Eh 6762 er atter på sporet - og klart til driften

Skrevet af: 

Ole-Chr. Munk Plum

Foto:: 

Ole-Chr. Munk Plum
VSVT uddanner nye fyrbødere, 10-07-2008
10. Juli 2008

VSVT uddanner nye fyrbødere

Torsdag den 10. juli fik VSVT to nye fyrbødere


Fyrbøder Jan Erik Johansson, 
​​​​​​censor Henry Greve Petersen fra Trafikstyrelsen,
lokomotivfører Lars Bjerregaard Christiansen
og fyrbøder Leo Engelhardt​​​​


Det er ikke hver dag, at der bliver uddannet to nye fyrbødere til damplokomotiver i Danmark, men torsdag den 10. juli bestod Jan Erik Johansson fra Gørlev og Leo Engelhardt fra Kirke Eskilstrup den praktiske og afsluttende del af fyrbøderprøven under dagens kørsler mellem Gørlev og Slagelse.

Jan Erik og Leo begyndte at komme på VSVT's værksteder i Høng for 2-3 år siden, og siden har de "kastet deres kærlighed" på vort veterantog og ikke mindst damplokomotivet DSB K 564.

Foruden at arbejde på værkstedet begyndte de snart som fyrbøderaspiranter, når veterantoget var ude at køre. Sideløbende hermed læste de teori og blev undervist af Lars Bjerregaard Christiansen, der er uddannelsesansvarlig ved VSVT. Begge aspiranter bestod den teoretiske del af fyrbøderprøven tidligere på året.
 

Har du lyst at være med til at arbejde på veterantoget, er du altid velkommen til at kigge inden for i remiserne på Høng station, hvor der arbejdes hver tirsdag aften samt på lørdage. Du kan naturligvis også møde os på veterantoget, når det kører, eller du kan kontakte Carl Otto Jensen på tlf. 20 42 54 55.

Får du "blod på tanden" og bliver medlem af Dansk Jernbane-Klub, kan også du måske blive uddannet til togfører, fyrbøder m.m.

Skrevet af: 

Ole-Chr. Munk Plum

Foto:: 

Ole-Chr. Munk Plum
Strækningen Høng-Gørlev genåbnet for drift, 21-07-2008
21. juni 2008

Strækningen Høng-Gørlev genåbnet for drift

Lørdag den 21. juni 2008 kørte Vestsjællands Veterantog atter med tog mellem Høng og Gørlev
efter næsten to års pause.

Næsten 30 efter, at Dansk Jernbane-Klubs afdeling i Vestsjælland flyttede ind i de gamle HTJ-remiser på Høng station, kunne man lørdag den 21. juni markere, at nu have man også fået egen jernbanestrækning.

I årene 1993-2006 har Vestsjællands Veterantog hvert år kørt med veterantog Slagelse-Høng-Gørlev, idet restbanen Høng-Gørlev dog fortsat var ejet af Banedanmark. Sidste år kunne Banedanmark ikke længere godkende veterantogets kørsel på den 5,5 km lange strækning.

Som beskrevet i andre indlæg på www.vsvt.dk har Kalundborg kommune nu købt sporet, og Vestsjællands Veterantog har fået ansvaret for både infrastrukturen samt trafikken.

Efter et travlt forår med sporarbejde, rydning af strækningen for træer m.m. under ledelse af baneformand Jan Erik Johansson, kunne VSVT i dag byde en række personer, der har hjulpet med atter at få "gang i hjulene" på sporet mellem Høng og Gørlev, på en tur på egen bane.

Damplokomotivet DSB K 564 holdt parat ved stationen i Høng, da bl.a. forhenværende borgmester i Kalundborg Kommune Tommy Dinesen kom for at køre med toget. I Vestsjællands Veterantog har man nydt godt af Tommy Dinesens engagement for turismen i Vestsjælland, og veterantoget i særdeleshed.
 

   

Tommy Dinesen svinger skovlen
som fyrbøder på DSB K 564

 

Ved genåbningen af banen var det derfor naturligt, at Tommy Dinesen var med på lokomotivet som fyrbøderaspirant. Både Tommy Dinesen, Carl Otto Jensen og jeg nød turen i det pragtfulde vejr. I vognene sad andre af VSVT's vip-gæster, der fik en hyggesnak med togets øvrige personale.

I Gørlev blev genåbningen markeret ved, at toget sprængte et rødt bånd over sporet. Driftsleder Jan Bo Petersen kunne herefter erklære, at alt nu var parat til sommerens kørsler med K 564 og VSVT's rystevogne mellem Slagelse og Gørlev de 4 første torsdage i juli.

           

Vestsjællands Veterantog er klar til
afgang med tog fra Gørlev station,
21. juni 2008

 

Det ryddede spor set fra
DSB K 564 på vej mod Gørlev

 

Driftsleder Jan Bo Petersen sikrer
sig, at det røde bånd er klar til at blive "kørt over"

 

Skrevet af: 

Ole-Chr. Munk Plum

Foto:: 

Ole-Chr. Munk Plum
Kulturnat med kul på musikken, 30-08-2008
30. august 2008
Kulturnat med kul på musikken

Vestsjællands Veterantog sætter yderligere kul på stemningen under Gørlev Kulturnat
lørdag den 30. august 2008 - med levende musik i cafévognen, når toget kører Høng-Gørlev.

-

Gørlev Kulturnat er et spændende lokalt arrangement vi naturligvis er en del af, nu hvor vi igen kører med damptog mellem Høng og Gørlev. Og det bliver med fuld musik i cafévognen, lover driftsbestyrer i Vestsjællands Veterantog, Jan Bo Pedersen.

Fra midt på eftermiddagen til ud på aftenen tilbyder Vestsjællands Veterantog alternativ transport fra Høng til centrum af begivenhederne under Gørlev Kulturnat, der i anledning af "Sangens år 2008" vil byde på masser af sang og musik.

- Under togets sidste ophold på Gørlev Station fra klokken 19.40 til 22.40, vil der være musik i togets cafévogn, hvor der også sælges drikkevarer, siger veterantogets baneformand, Jan-Erik Johansson, Gørlev.

Vestsjællands Veterantog har den 10. august afsluttet årets plankørsler med tog mellem Nykøbing Sj. og Asnæs. Toget er nu atter hjemme i Høng, hvor der atter sættes atter fuld damp under det 109 år gamle damplokomotiv og rystevognene, når der fredag den 29. august køres Høng-Gørlev retur, med børnehaver, SFO'er og fritidsordninger fra hele kommunen og dagen efter køres til Gørlev Kulturnat.

Medlemmerne af Vestsjællands Veterantog ser frem til to dage med tog mellem Høng og Gørlev primært for borgerne i Kalundborg Kommune. Med disse kørsler vil mange kunne få glæde af den del af den fælles kulturarv, som veterantogsfolkene forsøger at holde på skinner.

Yderligere oplysning kan fås hos driftsbestyrer Jan Bo Petersen, tlf. 23 40 96 26.

Spørge-Jørgen & Co. på tur, 01-09-2008
29., 30. og 31. august 2008

Spørge-Jørgen & Co. på tur

Weekenden den 29., 30. og 31. august 2008, blev travl for Vestsjællands Veterantog,
der kørte med børn, kulturnat-gæster og et privat selskab, der næsten ikke kunne få nok.

 

Spørge-Jørgen og hans søster stod i kø for at se,
hvad Martin - i vest og hvid(!) skjorte -
egentlig lavede på damplokomotivet K 564.

       

VSVT er vant til at tage fat, men aldrig i så mange
børn, der bare ville op og se maskinen
på Gørlev Station.

Weekenden startede i børnehøjde, da i alt 600-700 børn fra Kalundborg Kommunes børnehaver, SFO'er og fritidsordninger, havde takket ja til en togtur mellem Høng og Gørlev. Invitationen er en del af samarbejdsaftalen mellem Vestsjællands Veterantog og Kalundborg Kommunes Kultur & Fritidsudvalg, efter overtagelsen af Gørlev-sporet.
Der blev spurgt til alverdens ting mellem ballast og skorstens-top, til stor morskab for små nysgerrige piger, små og store (sorte) drenge.
Maskinen nåede knap at blive kold, inden den lørdag fra midt på eftermiddagen til ud på aftenen, gik i pendulfart fra Høng, til centrum af begivenhederne under Gørlev Kulturnat. Trods annoncering og omtale i lokale medier, levede kørslerne desværre ikke op til forventningerne.
Det gjorde kørslen søndag til gengæld. En privat selskab med mange toginteresserede havde bestilt en rundtur, der bragte togstamme fra Høng over Roskilde til Køge og retur til Holbæk, hvor selskabet skulle sættes af. En del var så begejstret over oplevelsen, at de besluttede at tage turen med tilbage til Høng og remisen, hvor det blev sagt farvel med et: Vi kommer igen!

Foto:: 

Per Andersen
Perfekt fotosted, 01-09-2008
september 2008

Perfekt fotosted

Der er gode stemningsfulde billeder i gamle tog. Den danske gruppe "Country Men In Black"
valgte K564 og vognene, som baggrund for fotos til deres markedsføring.

 

Hvad var mere oplagt end Vestsjællands Veterantog, da den danske gruppe "Country Men In Black", ledte efter steder, hvor de kunne tage fotos til en kommende hjemmeside, plakater og annoncer.
Gruppen, der udelukkende spiller Johnny Cash, består af Peter Brandstrup, bas, Søren Kran, trommer, Claus Madsen, leadguitar og Dennis Joplin, guitar og vokal.
Cash, med en særlig forkærlighed for den lille hårdtarbejdende mand, der ofte kom i klemme, brugte tog som symboler på rejsen i livet. På billetten stod kriminalitet, næstekærlighed, kvinder, misbrug, Gud og andre kræfter, der kan fyres op under. Ofte uden returbillet.
"Folsom Prison Blues", Rock Island Line" Hey Porter" "Orange Blossom Special" "Casey Jones" og "Wreck of Old 97". Blot få togrelaterede kompositioner af amerikanske Johnny Cash, countrymusikkens legendariske Man in Black, der døde i 2003. "Put My Box In the 309".

 

"Country Men In Black" brugte VSVT
som fotosted i deres markedsføring

Foto:: 

Alf Blume
Træf med Johnny Cash-musik, 13-09-2008
13. september 2008

DJK træf med Johnny Cash-musik

Et halvt hundrede aktive medlemmer af Dansk Jernbane-Klub, mødtes lørdag den 13. september i Høng, hvor de udvekslede erfaringer, hørte om Vestsjællands Veterantogs planer for en vognhal, kørte Gørlev retur og hørte Johnny Cash-musik live

 

Togbetjent Alf greb guitaren og gav Johnny Cash´ "I Won´t Back Down" i Vestsjællands Veterantogs cafevogn, da Dansk Jernbane-Klub for første gang holdt "Hyggedag". Aktive klubmedlemmer fra hele landet, havde taget turen til Høng, for at møde hinanden og se, hvad Vestsjællands Veterantog arbejder med.
Tonerne blev slået an, da gruppen "Country Men In Black", efter en fotosession i og omkring toget, gav et par numre som tak for lån af fotomulighed.

Forinden havde driftsbestyrer Jan Bo, orienterede gæsterne om planerne for et 4.000 kvadratmeter stor areal til en vognhal syd for Høng Station, hvor veteranbanen har erhvervet arealet til hallen og nu arbejder intenst for at skabe fondsmidler til, så det rullende materiel kan komme i læ.

Undervejs i arrangementet fik de aktive folk fra DJKs baneafdelinger og lokalafdelinger, mange snakke på kryds og tværs, udvekslet erfaringer og ideer om kommende tiltag.

Efter en tur-retur til Gørlev med K 564, med live Cash-musik, var der vaskeægte jernbanehygge inde og ude ved Høng Remise, hvor menuen stod på helstegt pattegris, kartoffelsalat og flutes.
DJK-initiativet om en "hyggedag" blev vel modtaget af alle deltagere, med en opfordring til bestyrelsen om, at gentage det næste år, et ander relevant sted i landet.
 

       

Togbetjent Alf spillede Johnny Cash´
"I Won´t Back Down" sammen med Dennis Joplin,
guitar og vokal i gruppen "Country Men In Black."

Peter kan andet end arbejde med
OHJ 38 på Asnæsværket.
Han kan også lave
helstegt pattergris.


 

 

Skrevet af: 

Ole-Chr. Munk Plum

Foto:: 

Ole-Chr. Munk Plum
Julemanden kører med Vestsjællands Veterantog, 13-12-2008
13. december 2008
13. og 14. december 2008

Julemanden kører med Vestsjællands Veterantog

Med knap halvanden uge til juleaften, har julemanden besluttet at give rensdyrene fri og valgt at tage damptoget til "Jul i den gamle Købstad", Kalundborg, 13. - 14. december 2008.

 

"Jeg vil gerne reservere en billet den 13. december, ligesom sidste år, hvor det var rigtig herligt at køre med jer og møde alle de glade børn og deres forældre", lyder en mail fra selveste julemanden, til Vestsjællands Veterantog.
Veterantogets cafevogn vil være festlig julepyntet, når det gamle damplokomotiv fløjter afgang fra Jyderup Station lørdag den 13. december kl. 9.20. I cafevognen er der reserveret et hyggeligt hjørne til julemanden og hans gavesæk, så børn og barnlige sjæle kan nå at få en snak med ham, inden ankomsten til Kalundborg kl. 9.50.
Julemanden, der er inviteret til "Jul i den gamle Købstad", bliver nisseligt modtaget på stationen, hvorfra han i kane drager ud til en stribe arrangementer i Kalundborg.
        Søndag den 14. december er der også veterantog Kalundborg-Jyderup og "Jul i den gamle Købstad", men denne dag kører veterantoget uden julemanden.
"Men jeg kommer tilbage som helt almindelig passager, når jeg holder "juli-ferie" til sommer", skriver julemanden i sin mail og tilføjer, at han, som bekendt, er vild med damptog.
"Se blot "Polar Ekspressen", hvor det er togbetjenten, fyrbøderen og lokomotivføreren, der sørger for, at det bliver jul".

2007

Dronningetoget, 15-06-2007
15. juni 2007

Vestsjællands Veterantog

D-maskinegruppen - Dansk Jernbane-Klub

 

Foto: OCMP

Veterantoget i Ruds Vedby

 

Foto: DPL

Togføreren modtager
HM Dronning Margrethe og HKH Prins Henrik

Prins Henrik som lokomotivføreraspirant
 

Foto: OCMP

Prins Henrik på damplokomotivet DSB K 564
       
13. juni 2007            


Regentparret tog med toget
til 700 års jubilæum i Ruds Vedby

En rejse på 3.kl. med Vestsjællands Veterantog blev en stor oplevelse for Dronning Margrethe og Prins Henrik, da de besøgte Vestsjælland.

Både ved Vestsjællands Lokalbaner og ikke mindst ved Vestsjællands Veterantog var der gjort store forberedelser til Regentparrets rejse fra Conradinestlyst til den 700 år gamle Ruds Vedby.

        Foto: DPL

Ved Conradinestlyst blev Dronningen og Prinsen modtaget af bl.a. to børn, der overrakte blomster til Dronningen, inden togfører Ole-Chr. M. Plum kunne byde Regentparret med følger velkommen i det gamle tog. Så snart alle var steget ind i toget startede rejsen mod Ruds Vedby med lokomotivfører Lars Bjerregaard Christiansen som fører på damplokomotivet DSB K 564 fra 1899.

Inde i toget blev Regentparret budt på en hvidvin fra Henley Park i Australien. Den nytiltrådte direktør fra Vestsjællands Lokalbaner fortalte kort om Høng-Tølløse Jernbanes historien, hvis forgangsmand var Sophus Berthelsen, der bl.a. havde været godsforvalter på Conradineslyst. Banernes gave var bogen om Høng-Tølløse Jernbane, mens driftsleder Jan Bo Pedersen fra veterantoget overrakte t-shirts med K 564 til Regentparrets fire børnebørn.

 

Foto: OCMP

Gaveoverrækkelse
 
Foto: DPL

På vej i den gamle vogn
Veterantoget ankom til Ruds Vedby til den fastsatte tid, og Dronning Margrethe klædt i en smuk rød dragt med mathende hat steg ud på den røde løber. Lige efter fulgte Prins Henrik, men da han ønskede at se lidt nærmere på damplokomotivet, måtte dronningen, det øvrige følge og de mange fremmødte se prinsen løbe hen til K 564. Hurtigt kom Prins Henrik op på lokomotivet, og her fandt han snart fløjten, som så blev benyttet som en helt speciel hilsen fra Prinsen til den jubilerende by.

Dronningen ventede roligt, og efter få minutter kunne det officielle velkomstarrangement gå i gang med taler af borgmester Ivan Hansen og formanden for Ruds Vedby Lokalråd, Ingse Rasmussen.
 

Ole-Chr. M. Plum
     

 

Foto: OCMP

Dronningen siger farvel
     
Foto: DPL

Ih, hvor er det spændende!
     
Foto: DPL

Togpersonalet nød også dagen
     
Foto: DPL

Lokomotivet var pyntet i dagens anledning

 

Skrevet af: 

Ole-Chr. Munk Plum

Foto:: 

Dorthe Plum Lindkilde
Ole-Chr. Munk Plum