Sommerkøreplan 2020

Download køreplan: 
Motortog
Toget kører
Søndag5.juli 2020
Søndag12.juli 2020
Søndag19.juli 2020
Søndag26.juli 2020
Søndag2.august 2020
Den førstkommende afgang er søndag, 12. juli. (I dag!)
Om toget

Trækkraft: 

Vogne i toget: 

Ændringer kan forekomme

Café og rasteplads i Gørlev

Når turen går til Gørlev, kan der i Gørlev handles i cafeen på perronen.
Købt eller medbragt mad kan indtages ved bordene under halvtaget på perronen.

Al handel kan betales med MobilePay eller kontant.
Der kan ikke betales med kort.

Billetter og reservation

Pladsreservering er ikke mulig, men der er normalt plads til alle gæster i toget.

Billetter: På grund af Covid-19 sælges billetter kun på perronen før afgang af tog.
Ankom venligst i god tid før afgang.
Vent venligst med at stige på toget, indtil togpersonalet har tid til at anvise pladser.

Betaling: Betaling med MobilePay foretrækkes (kontant kan benyttes). - Betalingskort kan ikke benyttes.

Hold afstand: Vær venlig at holde god afstand til andre passagerer. - Fordel jer spredt i vognene.

Alle passagerer bedes forlade toget i Slagelse og i Gørlev, så togpersonalet har plads til rengøring.


Læs mere om ruten og stationerne: 


Vestsjællands Veterantog er igen på banen

...og vi sælger billetter til halv pris! Klik her for at læse mere...

Ligesom mange andre arrangementer har været berørt af Coronakrisen, har også Vestsjællands Veterantog måttet holde stille i remisen i Høng og afvente situationen.

Derfor er det en stor glæde, at der nu er sat grønt lys for, at en af Vestsjællands store turistattraktioner, Vestsjællands Veterantog, igen kan komme ud at køre. Der er planlagt kørsel med veterantoget fra Gørlev via Høng til Slagelse og retur alle søndage i juli samt første søndag i august. - Udover en tur fuld af jernbanenostalgi vil de rejsende få en oplevelse af den smukke Vestsjællandske natur i sommerdragt.

Der er køres med foreningens velholdte sidebanetog, det herlige gamle motortog af mærket 'Triangel' bestående af to benzinmotorvogne bygget i hhv. 1926 og 1927 på De Forenede Automobilfabrikker i Odense. - Det er stadig de originale motorer, der driver toget hen over skinnerne. Toget medtager ligeledes en historisk træbeklædt 2-akslet personvogn med åbne endeperroner fra 1920'erne.

På grund af, at vi befinder os i en tørkeperiode, må foreningens prægtige damplokomotiv, OHJ  38 fra 1917, foreløbig blive i remisen, men forventes at kunne opleves på skinnerne ved efterårets kørsler med veterantoget.

For at give passagererne fuld sikkerhed og tryghed under rejsen følger Vestsjællands Veterantog naturligvis sundhedsmyndighedernes anvisninger, både hvad angår social afstand og hygiejne. - I det hele taget bedes publikum følge togpersonalets anvisninger med hensyn til siddepladser m.v. Derfor er det en god idé at møde op i god tid inden togafgang.

Billetsalg finder kun sted på stationerne, hvor der kan betales med MobilePay eller eventuelt kontanter. Der er mulighed for at købe forfriskninger i boden på Gørlev Station. - Her kan de rejsende samtidig nyde den autentiske atmosfære omkring et gammeldags stationsmiljø med bl.a. vandkran, kulkran, meldeklokke m.m. Og selvfølgelig er togets personale iklædt datidens jernbaneuniformer, alt sammen med til at skabe det rette jernbanemiljø, fra den tid da farfar var dreng.
 


En tur med Vestsjællands Veterantog er et tilbageblik til "de gode gamle dage".

Vestsjællands Veterantog er drevet af frivillige, der ulønnet bruger deres fritid til at vedligeholde og køre toget.

Veterantoget kører på forskellige strækninger på Sjælland uden for normal køreplan.

Veterantoget kører på 5-6 strækninger i det nord-vestlige Sjælland.
Se hele listen under menupunktet "Find veterantoget".

Veterantoget ligner et typisk sidebanetog fra 1951, selvom vognene stammer fra 1920'erne og dampmaskinen fra 1917.
Du vil blive transporteret i en af de berygtede "rystevogne", hvor du sidder på en hård træbænk eller måske på de "komfortable" lædersæder! Ud af vinduet ser du det behagelige sjællandske landskab glide forbi ved den formidable hastighed på 60-70 km/t!
Hvis du står på en af de åbne endeperroner på vognene, kan du nyde den dejlige udsigt, mens vinden blæser gennem dit hår. Du kan også følge damplokomotivets rytme, når det arbejder sig op ad bakkerne.
Toget har også en café-vogn, hvor der er mulighed for at købe drikkevarer, postkort og souvenirs.