Nyt fra arbejdsholdene
Marts 2010

Høng

 


Jan Bo efterser Athermos-lejet
på Cu 4130

På Cxm 4508 er arbejdet med at renovere endeperronen og fjederophæng nu færdigt i den ene ende. 
I Cr 3622 arbejdes fortsat med afslibning af gammel lak på listerne i den ene vognhalvdel. 
Alle driftsvogne er ved at blive efterset som led i det årlige syn. 
På OHJ 24 arbejdes fortsat med renovering af diverse elmotorer til køleblæsere osv. Inde i vognkassen afrenses løs og beskadiget maling. 

 

Bestyrelsen

Byggetilladelsen til vognhallen i Høng, er nu modtaget fra Kalundborg kommune. I øjeblikket arbejdes på at få den sidste del af financeringen på plads, så byggeriet kan starte.

 

Baneafdelingen

 


Beskæringen er i gang ved Mosevej

 


MT 226 på vej til Gørlev

Baneafdelingen har renoveret grøften under overkørsel 38 på Gørlev-strækningen. Der er lavet et nyt underløb, så vandet kan komme under overkørslen. I Gørlev er sporskifterne blevet gået efter og smurt som forberedelse til årligt syn af strækningen. 
Baneafdelingen har fået hjælp til beskæring af bevoksningen langs Gørlev-strækningen. Det er beskæftigelsesafdelingen fra Kalundborg kommune som er rykket talstærkt ud. Der er allerede fældet en hel del træer, så udsigten fra veterantoget bliver bedre. Der bliver også beskåret ved overkørslerne for at sikre udsynet i forhold til trafikken på de krydsende veje. 

 

OHJ 38 i Kalundborg

Arbejdsholdet er "arbejdsramt" i øjeblikket, så aktivitetsniveauet har ikke været så højt det sidste stykke tid 
På kedlen arbejdes med at bore dårlige nitter ud af bundrammen. 
Overhederelementerne er ved at være færdige. Arbejdsholdet fremstiller også 4 reserveelementer til K 564, nu man er igang 
Der arbejdes fortsat på dele til akselporte og akselkasser. 
Omstyringsbukken er ved at blive renoverert, bl.a. med fedtsmøring af de forskellige slidsteder. 

Se billeder på www.ohj38.dk