Nyt fra arbejdsholdene
August 2009

Høng

18. august 2009

I remisen er der ikke foregået så meget, da toget har været udstationeret i Nykøbing Sj og Kalundborg.
Til gengæld har arbejdsholdet måtte rykke ud til Nykøbing Sj og skifte en fjeder på Cu 4011 som var begyndt at vise svaghedstegn. Arbejdsholdet har også været i Kalundborg og ordne stempelstoks pakdåser på K 564.
Efter toget kom hjem til Høng 9/8 er der foretaget udvask på kedlen på K 564.
Der arbejdes stadig med afslibning af maling og lak i Cr 3622.
Arbejdsholdet har også udført nødvendige reparationer på baneafdelingens gravemaskine Ådslet.

Baneafdelingen

Har været travlt beskæftiget i den senere tid. Afdelingen har været ture til København for opmåling af sporskifter til vognhalsarealet i Høng.
På "Banemarken" i Høng er sporet skåret over hvor de "nye" sporskifter skal ligge. Disse rammer bliver fjernet snarest og området forberedt til de nye sporskifter.

OHJ 24

Arbejdet på OHJ 24 er blevet reorganiseret. Hidtil har gruppen omkring lokomotivet mødtes efter aftale, men på det nyligt afholdte "byggemøde" var der enighed om at arbejde skulle integreres mere i det øvrige arbejde i Høng remise. Det vil fremover være sådan at der arbejdes på lokomotivet tirsdag aften og lørdag som er Høng-holdets normale arbejdsdage. Der er ved at blive udarbejdet arbejdsplaner, så dem der vil arbejde på lokomotivet, ved hvad de skal gå i gang med.

OHJ 38 i Kalundborg

Stemplerne med stempelstænger er prøvemonteret i cylinderne og cylinderdækslerne er midlertidigt monteret. Dette er et led i opmålingen af undervognen, så afstanden bliver rigtig mellem drivaksel og cylindermidte.
Der bliver i øjeblikket fortaget de sidste omhyggelige opmålinger om akselporten til drivakslen. Fyrlågen har været skilt ad og er nittet om Der er fremstillet en ny oliebakke i rustfrit stål. Oliebakke skal sidde på kedlens bagvæg over fyrlågen.
De forskellige drænrør på cylinderne er ved at blive skilt ad, så den kan blive efterset. Førerhuset er blevet grundmalet indvendigt og udvendigt.
Se billeder og mere omtale på www.ohj38.dk