Nyt fra arbejdsholdene
Marts 2009

Høng

 


Køkkenet i Cu 4130 under ombygning

 


Rene sliber lister til Cr 3622

Køkkenet i Cu 4130 er i øjeblikket næsten helt adskilt pga den igangværende ombygning. Skabene modsat disken er gjort smallere for at få mere plads bag disken. Inde i skabene er diverse rørføringer ændret, så der i sidste ende bliver mere plads i skabene end før ombygningen.
Døren ind til køkkenet er bygget om til skydedør.

I Cr 3622 går den fremad med afslibning af gammel lak og bejdse på diverse lister. Når arbejdet er færdigt, skal listerne bejdses på ny og lakeres.

 


Find og Jens monterer nye brædder
på ladet af Mt 226

 


Jan-Erik monterer nødstop på Mt 226

Mt 226 er arbejdet med ombygning af trykluftbremsen snart færdigt. Den elektriske del af nødstop-anordningen er også færdig; nu mangler vi kun at monterer trækcylinderen og den magnetventil vi har bestilt. Nødstoppet kommer til at virke på denne måde: hvis et nødstop aktiveres, afbrydes strømmen til en magnetventil. Denne udlufter en trykluftcylinder så en fjeder kan trække dieselpumpen i stopstilling.
Pufferne er blevet monteret efter reparation; 2 af dem er udskiftet helt.
Kranen er blevet efterset af et eksternt firma. Der skulle skiftes 3 hydraulikslanger ellers er den i fin stand.


Før og efter slibning