Nyt fra arbejdsholdene
September 2006
Høng
K564 Som omtalt på nyhedssiden, brændte et af aksellejerne på tenderen af under kørslerne ved Jernbanemuseet i august.
|
Maskinen blev forsigtigt transporteret hjem og lejet repareret igen i ugen efter. Kørslen til Jan Erik og Jettes bryllup kunne således gennemføres, men lejet varmede stadigt. Lejet blev skilt ad og det viste sig at det været på nippet til at brænde af igen. Det var altså nødvendigt med en gennemgribende undersøgelse af tenderen og lejet. Vi måtte derfor sige nej til en forespørgsel om kørsler midt i september, da vi ikke viste hvornår maskinen ville være klar igen.
Maskinen og tenderen blev skilt ad, så tenderen kunne løftes. Dette var nødvendigt for at det bageste hjulsæt på tenderen kunne tages ud. Da hjulsættet var taget ud, kunne akselporte osv. måles op. Disse opmålinger afslørede ikke nogen fejl.
De forskellige undersøgelser viste at maskinen og tenderen løb lidt skævt i forhold til hinanden. Dette kunne skyldes at fjedrene i trækkassen ikke var lige kraftige, så en prøvebelastning blev gennemført. Jens fremstillede en Storm P. opstilling i pressen og det var tydeligt at den ene fjeder var væsentligt kraftigere end den anden. Vi har derfor fundet to andre fjedre frem, som passer med specifikationerne i LON tabellen (DSB`s reservedelskatalog). Disse viste sig at bære ens ved en prøvebelastning.
Hjulsættet var 16/9 på Asnæsværket i Kalundborg, hvor arbejdsholdet omkring OHJ 38, drejede lejesølen af. Der var kommet riller i den, da lejet brændte af første gang, men efter afdrejningen er sølen fin igen.
tenderens trækkasse
tenderakslen
Tirsdag 19/9 blev akslen undersøgt for revner ved hjælp af den såkaldte Magnetoflux metode. Emnet der skal undersøges males først med hvid spraymaling, så der er den bedste baggrund for undersøgelsen. Derefter holdes en kraftig elektromagnet på emnet. Så sprøjtes der en blanding af petroleum og jernfilspåner på emnet. Hvis der er revner i emnet vil der fremkomme et særligt kraftigt magnetfelt på stedet, som vil samle jernfilspånerne omkring revnen. Disse undersøgelser afslørede heldigvis ingen revner i akslen.
Det afbrændte leje er støbt på ny og bearbejdet til lejesølens nye diameter.
Det er også udført lidt vedligeholdelse på lokomotivet; vi har en liste med "hængepartier" fra køresæsonen, hovedsagligt småting (f.eks. utætte pakninger) der skal ordnes inden lokomotivet skal køre næste gang.
"Ny" fræsemaskine Fra det nu lukkede lærlingeværksted på DSB`s Centralværksted i København har vi overtaget en fræsemaskine der er næsten dobbelt så stor som den vi havde i forvejen. Fræseren hentede vi på Cvk for noget tid siden, men først nu er der blevet tid og plads til at stille den op i vores værksted.
Maskinen er af mærket Cincinnati, type 3 MI, bygget midt i 1950`erne på firmaets hollandske fabrik. Denne fræser har så store vandringer på bordet, at bl.a. bearbejdning af aksellejer vil kunne laves på den.
Siden vi hentede den, har fræseren har stået på en lille trojle i træremisen. Vognmanden satte fræseren af på troljen med lastbilkranen. Det var derfor let nok at køre den ind i værkstedet, men at løfte fræseren ned krævede lidt hovedbrud. Den vejer nemlig 3 tons og svingkranen ved "fræserpladsen" må løfte beskedne 250 kg. Opgaven blev dog løst med et kraftigt 3-ben og den store talje. Forinden var den "gamle" fræser flyttet lidt væk. Denne er nu løftet op på troljen, så den kan starte på transporten til den nye ejer.
troljen ved hjælp af trebenet
værkstedet
OHJ 24
Afrensningen af ødelagt maling er færdigt udvendigt og arbejdsholdet er begyndt at grundmale lokomotivet.
OHJ 38
Se billeder på www.ohj38.dk
De krævede bøjeprøver af sammensvejsningen mellem ny og gammel kedelplade, blev udført 4/9 og godkendt af den tilsynsførende. Svejsearbejdet på det nye stykke rundkedel kunne således gå i gang med det samme og bliver færdigt i nær fremtid.
Undervognen er renset af og gjort klar til at blive malet. Der blev dog fundet et dårligt stykke plade i rammevandkassen som skal udskiftes først.
I forbindelse med rengøringen af rammen, fandt arbejdsholdet et lille område i fyrbødersiden hvor materialet var væsentligt anderledes end resten. Det drejer sig formentligt om resterne af et projektil fra flyangrebet som lokomotivet var udsat for i oktober 1944. I rundkedlen sidder også 4 nitter i fyrbødersiden på steder hvor de ikke umiddelbart gør gavn. Dette drejer sig formentligt om reparationer efter skudhuller fra samme angreb.
Driv og kobbelhjul er renset af og ved at blive malet. Samtidigt arbejdes der på at korte de nye kedelrør af på længde.
Samlekassen til overhederen er næsten færdig. Der mangler at blive svejset et par små "sidekasser" på til de yderste elementer.
Efter en del eksperimenter, er udformningen af lyskilden i frontlanternerne fundet. I stedet for det oprindelige gaslys i visse af lanternene og el-pære i de øvrige, vil lyskilden i den enkelte lanterne bestå af 4 lysdioder. Disse bliver anbragt så man ikke lægger mærke til dem. Fordelen ved lysdioderne er meget lang levetid, lavt strømforbrug og samtidigt bliver de ikke ødelagt af rystelserne.